Tilhængere af Jellicoe har dog peget på det tåbelige i at risikere nederlag i kamp, når man allerede har herredømmet over havet - hvilket netop var tilfældet i 1916. Det var simpelthen ikke nødvendigt for briterne at tilintetgøre den tyske flåde for at vinde. Briterne skulle sådan set bare holde den så langt inde i Nordsøen og Baltikum som muligt, hvilket var lykkedes med strategien om ‘fjern blokade’. Denne strategi betød at den britiske flåde under hele krigen nærmest hermetisk forseglede Nordsøen for tyske overfladeskibe (ubådene var en anden sag!) ved at placere de store slagskibe og krydsere på patruljen mellem Skotland og Norge, og de mindre destroyere, lette krydsere og ældre slagskibe til at sikre Den Engelske Kanal. Jellicoe varslede selv i et brev til Det Britiske Admiralitet før slaget, at skulle situationen opstå, agtede han til enhver tid at vende sin flåde væk fra et tysk masse- torpedoangreb (hvilket var det alment accepterede taktiske svar på sådanne angreb i den tid). Han klargjorde yderligere, at han i tilfælde af et sammenstød mellem sin egen og en fjendtlig flådestyrke, hvor fjenden - underforstået Tyskland - var slået på flugt, ville antage som udgangspunkt, at hensigten var at lokke ham over hen over et område med miner eller ubåde - og at han ikke ville bide på. (Dette var faktisk tyskernes generelle søkrigsplan mod englænderne!) Admiralitetet godkendte Jellicoes taktiske dispositioner og udtrykte fuld tillid til deres chef for flåden - på dette tidspunkt (oktober 1914). Det siges, at når man får en hammer, ligner alting et søm, og de store britiske super-slagskibe, som kom ud af flådekapløbet med tyskerne der startede med Tirpitz' første flådelov fra 1899, var utvivlsomt nok til at få mange briter til netop at drømme om ‘et nyt Trafalgar’ - hvad skulle de nye slagskibe ellers bruges til? Og briterne havde jo stolte traditioner for at vinde til søs! Indsatsen var høj, og presset på Jellicoe var enormt den aften i 1916. Til forskel for den mere ivrige Beatty havde Jellicoe en helt anden, mere velovervejet (såvel som ekstremt detailstyret) måde at lede på. Hans forsigtighed og uvilje til at risikere at miste kontrollen over slaget var dermed forståelig. Hans endelige vurdering må have været, at selv 90% odds til egen fordel ikke var nok til at satse hele Det Britiske Imperium. Admiral Jellicoes flagskib, Iron Duke, kan beses i flot model-form på Sea War Museum i Thyborøn. Det kan det engelske flag som vejede over skibet, også - samt mange andre effekter fra Jyllandsslaget. Skibsmodel 25
maritimhistorisk_selskab_aarsskrift_2016
To see the actual publication please follow the link above