Page 30

maritimhistorisk_selskab_aarsskrift_2016

det storladne landskab bag klitterne vest for Thyborøn er stenene placeret i den rækkefølge i nord-sydgående retning, som de ligger på havbunden den dag i dag. På hver sten er indgraveret navnet på skibet, som stenen skal symbolisere samt antallet af omkomne. I slutningen af februar gik stenhuggerfirmaet Espersens Stenhuggeri fra Holstebro i gang med det usædvanlige indgraverings- og malearbejde. Forud for dette var der gjort mange overvejelser om mulighederne for at få et stilfuldt og enkelt resultat i de hårde sten. Efter færdiggørelsen af indgraveringerne fortsætter Ivan Jakobsen med at transportere stenene ud til deres respektive pladser samt montagen på fundamenterne. Det er et ganske udfordrende arbejde, da det er tungt grej, der skal til at håndtere de store sten, og arbejdet skal foregå i den sårbare natur bag klitterne og uden at ødelægge den eksisterende asfaltbelægning på diget. Sideløbende med arbejdet med stenene har Paul Cederdorff arbejdet med udformningen af de mange figurer, der skal symbolisere de omkomne. I den sandede jord og det barske klima i Thyborøn har det været en udfordring at finde de rigtige materialer og den rigtige funderingsmetode til de mange figurer, der skal stå rimelig tæt ved hinanden af hensyn til den bedst mulige udnyttelse af arealet. Der er blevet fremstillet mange prototyper med hensyntagen til de kunstneriske og tekniske krav og det faktum, at figurerne i mange år frem i tiden skal kunne modstå vedvarende og kraftige storme. Med henblik på åbningen af Mindeparken på 100 års dagen for Jyllandsslaget den 31. maj 2016 er der hos firmaet VI. Design på Samsø bestilt 130 figurer ud af i alt 8645 i en speciel epoxybeton. Figurerne bliver pakket på specielle paller og transporteret til Thyborøn, hvor de bliver stillet op på deres respektive pladser under ledelse af Paul Cederdorff. 30


maritimhistorisk_selskab_aarsskrift_2016
To see the actual publication please follow the link above