Sidst i april er han efter veludført arbejde tilbage i Port Arthur for at føre den norske damper ”Sentis”, hvis mandskab har forladt den, bort fra den japanske ild, fortæller han. Liaotunghalvøen er ikke til at kende. Det ene troppetog efter det andet fører russiske soldater frem. ”Sentis” kommer ikke afsted. De kvinder og børn, der skulle have været evakueret må gå i land, og Rønberg bliver kaptajn på et hospitalsskib, en damper ved navn ”Kasan”. Da det ikke er lykkedes for japanerne efter flere forsøg at erobre Port Arthur, sætter de ind med landtropper. Sidst i august er der kampe omkring Port Arthur. I sin fortælling om kampene i 1904 lægger vi mærke til, at Rønberg erstatter ordet ”de” om russerne til at være ”vi”. Han er blevet en del af kampen mod japanerne, som nu afskærer Port Arthur fra enhver kommunikation med omverdenen. Blokadebryder En dag får Rønberg besked om at komme til den russiske admiral, der giver ham ordre til at bryde den japanske blokade og bringe hans post over til den kinesiske kyst. Rønberg får i første omgang stillet torpedobåde til sin rådighed. Det skal foregå i nattens mulm og mørke. Der må ikke være hverken lys eller gnister og røg at se. Nogle ture går glat, men på et tidspunkt får japanerne nys om, hvad der sker, og Rønberg må finde andre både. Guvernørens elegante dampyacht bliver malet sort. Salonen bliver fyldt med kul, så båden kan ligge dybt. Der er kun en maskinmester med. De bliver fanget af en japansk lyskaster lige inden de er ude i rum sø. Så begyndte musikken, siger han, vi måtte dreje af og sætte båden på land. Det er ikke populært at gøre rede for fiaskoen hos admiralen. Fra den 30. september til den 15. november foretager han 17 ture. Den sidste tur bliver den mest dramatiske. En redningsbåd fra hospitalsskibet Kasan blev malet sort. Også sejlene blev malet sorte. Han ville sejle i en storm, og sammen med en russisk matros sejlede han ud i en snebyge ved middagstid. Snebygerne kom og gik. Sejlene blev sat, og indimellem lod han båden drive for vejr og vind. Klokken 11 om natten passerer en japansk krydser lige forbi dem. Forkomne og våde til skindet får de i dagningen øje på den kinesiske kyst, som de når ved 11- tiden efter at have sejlet et døgn. Han går derefter til den nærmeste by, som han når ved 4-tiden lige netop i tide til at komme med færgen til Chifoo, den by han skulle have ramt. 10
170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk
To see the actual publication please follow the link above