Det fremgår af en bemærkning, at de er borgerligt viet den 14.juli 1901, og at vielsen er velsignet den 4. august 1901 i Port Arthur. Bokseropstanden bliver slået ned i løbet af få måneder i 1900. En international militær styrke ankom og kvalte opstanden. Den kejserlige regering måtte forpligte sig til at straffe de skyldige og betale de europæiske magter en skadeserstatning på henimod 2 millioner guldfrancs, hvilket næppe har gjort kineserne mere venlige over for europæere. Johannes Vyff vurderer senere i en artikel, hvad der er årsagen til bokseroprøret, og hvordan det ser ud set med kinesiske øjne: ”Sandheden er at udlændinge (englænderne) have påtvunget kineserne opium, at stormagterne have ranet Kinas bedste havne, anlagt jernbaner med magt og vold og stadig antaget en mere truende holdning. Dette og meget andet har endelig bragt kineserne til et sidste fortvivlet forsøg på at komme af med udlændingene”. Efter krigen bliver Anders Rønberg af den russiske Marineforvaltning beordret til at være havnelods i Port Arthur under havnekommandanten admiral Gregorivitsch. Han kan nu i nogle år leve et normalt familieliv. I januar 1903 føder Olga sønnen Johan. Krig på ny Anders Rønberg giver selv en levende skildring af det pulserende liv i havnebyen Port Arthur, som har tiltrukket ikke alene russere, men også tyskere, englændere, amerikanere og skandinaver - og japanske spioner. De fleste indbyggere er dog kinesere. Han beskriver, hvordan der leves højt og vildt kort før krigens udbrud. Der spioneres og intrigeres, der vindes og der tabes. Selv om selskabslivet er klikedelt, så mødes de forskellige kredse sent om natten og giver hinanden hjertelige håndtryk. Obersten i uniform og kontoristen, som om dagen måske kun flygtigt hilser på hinanden, er gode venner en sådan sildig nattestund. Og netop en sådan kulsort nat faldt det første japanske angribende skud – mellem den 8. og 9. Februar 1904. Rønberg er lodskaptajn, og han må bringe en del dampere i sikkerhed i neutrale havne. Der er næppe tvivl om, at han også bringer sin lille familie i sikkerhed. I oktober samme år føder Olga deres andet barn, Vera, hjemme hos sin mor i Lemvig. 9
170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk
To see the actual publication please follow the link above