Lånet, som skulle betales tilbage efter krigen, bestod af en række renteog afdragsfri lån, som blev beregnet ud fra mandens hyre, og alders- og dyrtidstillæg, men uden andre tillæg som f.eks. krigstillæg. Havde man andre indtægter blev de modregnet. Handelsministeriet, som administrerede låneordningen satte en begrænsning for, hvor meget der kunne lånes, som max. udgjorde kr. 1.800,- Derved mente man at de pårørende ikke fik en for stor gæld,men der bevirkede, at flere familier måtte leve under strenge økonomiske vilkår. Der blev også oprettet andre hjælpeforanstaltninger for udesejlernes familie. I søfartens spisehus ”Bethel”, Nyhavn 24, kunne søfolks familier købe et måltid mad for 60 øre, og Indenlandsk Sømandsmission og Esbjerg Fiskeriforening arrangerede sommerlejre for udesejlernes hustruer og børn. Den eneste forbindelse udesejlerne havde med familien i Danmark, var gennem Røde Kors breve, som kunne være lang tid undervejs, hvis brevet i det hele taget nåede frem til modtageren. Røde Kors breve måtte kun indeholde 25 ord af almen karakter, inklusive navn og adresse. De hjemmesejlere, som sejlede under dansk/tysk kontrol blev jævnligt udsat for engelske angreb, når de sejlede i hjemlige farvande og i Østersøområdet eller lå i tyske havne. Skibet S/S Axel Carl lå således i Leningrad og lossede stykgods fra Hamburg, da Tyskland den 22. juni 1941 angreb Sovjetunionen. 4 dage efter udsendte den danske regering en erklæring om at afbryde samarbejdet med Sovjetunionen og tilbagekaldte det danske gesandtskab i Moska. Dette fik dramatiske følger for S/S Axel Carls besætning, som blev arresteret og efterfølgende tilbragte 18 måneder i forskellige lejre i Sibirien, inden de blev udleveret til briterne i det daværende Persien, efter at de havde underskrevet en erklæring om, at de ville sejle for de allierede. 26
170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk
To see the actual publication please follow the link above