Page 29

170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk

4.786 allierede handelsskibe gik tabt under Anden Verdenskrig, og ca. 35.000 krigssejlere omkom. Danmark mistede 69 handelsskibe, og i mindebogen i St. Nicholas Catedral i Newcastle, nævnes 1603 omkomne danske søfolk fra 1939 – 1945. I 1945 blev der til minde om de faldne søfolk rejst et grankors for enden af Nyhavns Kanal i København, der i 1951 blev afløst af en mindeanker, der i dag står som hovedmindesmærke for de faldne krigssejlere med følgende inskription: ”Sat til minde om den danske sømand der mistede livet i krigens år 1939 – 1945”. Under ankeret ligger en mindetavle med navnene på ca. 1.600 faldne søfolk. Den 6. juni 2014 på 70 årsdagen for invasionen i Normandiet, var Danmark for første gang officielt repræsenteret ved mindehøjtideligheden på Utah Beach i Normandiet. Pressen skrev: ”Danmark omsider anerkendt som allieret”. ”Vi kan lægge mere afstand til et billede af et lidt for tyskervenligt land” Hvilket var en politisering af fortiden: Man kan ikke ændre historien med tilbagevirkende kraft. Mange fik derfor en forkert opfattelse af begivenheden i Normandiet; at Danmark nu var blevet accepteret som allieret under Anden Verdenskrig. Grunden til at Dannebrog for første gang fik lov til at vaje sammen med flagene fra de andre allierede nationer, skyldtes krigssejlerne indsats under invasionen den 6. juli 1944, som de havde kæmpet for at blive anerkendt for i over 70 år. Krigssejlerne er aldrig officielt blevet hædret af den danske stat. Men i 2016 har den danske regering besluttet - 71 år efter Anden Verdenskrigs afslutning -at der i Mindelunden i København skal opføres et mindesmærke for de danske søfolk, som deltog under Anden Verdenskrig. 29


170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk
To see the actual publication please follow the link above