Page 6

170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk

Anders Rønberg beslutter at fortsætte som kaptajn i bjærgningsselskabet, som er stiftet i St. Petersborg af den danske generalkonsul Peter Berg. Rønbergs familie flytter senere fra Lemvig til Reval. Sønnen Anders Johan Rønberg kommer først til at gå i en tysk-jødisk skole. På grund af jødepogromer flyttes han til et russisk gymnasium. Skolegangen betyder, at han lærer at tale flydende tysk og russisk. Anders Rønberg den ældre bliver fører af mange af selskabets skibe og opnår at blive hædret af flere søforsikringsselskaber, som tilstiller ham et guldur. Af den russiske zar får han et guldur med inskription og medfølgende hædrende omtale for sin deltagelse i slukningen af en brand i et russisk krigsskib i Kronstadt. Mange af de bjærgninger, han deltager i, foregår langt fra hjemmet. Han får avisomtale, da hans skib bjærger 10.000 pund sterling i guld fra en spansk damper, som er sunket tre år tidligere på 27 favne vand ved de kanariske øer. Men skæbnen indhenter ham, da han efter en krævende bjærgning af en fuldrigger ved Afrikas kyst må føre bjærgningsdamperen Newa tilbage til Amsterdam med en sort besætning, da hans eget mandskab ligger syge af ”klimafeber”. Mens skibet kommer til kræfter i en mindre havn ved Amsterdam, rejser han syg hjem til Reval og derfra til St. Petersborg, hvor han findes bevidstløs på hotellet og efterfølgende dør på Alexander Nevskij-hospitalet. Sønnen Anders bliver også sømand Hans enke flytter med børnene tilbage til Lemvig. Sønnen Anders Johan er inden afrejsen blevet konfirmeret i den svenske kirke i Reval. Hjemme i Lemvig bliver han sat i isenkræmmerlære. Efter et år hos isenkræmmer C. Sørensen stikker han sammen med en kammerat til søs. Deres første hyre er på fregatten Rota, som er det skib, der i 1839 bragte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen fra Rom til København. Rota skal fra Arendal til Liverpool, men når ikke længere end til bankerne ved indløbet til London. Her strander skibet og bliver vrag. Men vi blev reddet, siger Anders Rønberg mange år senere til Lemvig Avis. Derefter sejler han viden omkring i verden i dansk, engelsk og amerikansk tjeneste, får styrmandseksamen i 1895 og sejler videre, nu som styrmand. 6


170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk
To see the actual publication please follow the link above