Jellicoes vurdering af sine muligheder blev ikke mere optimistisk af at sigtbarheden hastig forværredes pga. tåge, og at indtil flere britiske skibe ikke fik rapporteret observationer af Højsøflådens kurs, så man mest effektivt kunne genoptage forfølgelsen. Mørket faldt endelig på, og tyskerne havde haft held med at undgå tilintetgørelsen. Jyllands-kontroversen Kunne Jellicoe have risikeret mere og presset tidligere frem med de store slagsskibe for at genoptage forfølgelsen af Scheer? Burde han have gjort det? Risikoen var høj, men gevinsten var fristende. Selv med enkelte britiske slagsskibe ramt af torpedoer var der næppe tvivl om at briternes overlegenhed ville have afgjort dagen og endt den 'unge' tyske flåde definitivt. Dette kom dog ikke til at ske. Jellicoes beslutning gjorde, at Jyllandsslaget herefter brød op i mindre natlige sammenstød mellem destroyere, krydsere og andre skibe af forskellige klasser, på begge sider. Jellicoe håbede dog, at kunne fange Scheer igen ved daggry, men gættede forkert i forhold til hvilken kurs Scheer ville tage hjemover. Desuden opstod der igen næsten ubærlige fejl i den britiske kommunikation, og indtil flere britiske og tyske skibe havde mindre sammenstød i nattens løb uden at dette blev rapporteret klart til Jellicoe, så han kunne få et klart overblik over fjendens position og kurs. Jellicoe blev i årene efter kritiseret hårdt for sin forsigtighed og for at tillade Scheer at undslippe. Beatty var i særdeleshed overbevist om, at Jellicoe var gået glip af en fantastisk mulighed for at tilintetgøre Den Tyske Højsøflåde og vinde, hvad der svarede til et ‘nyt Trafalgar-slag’. (Jfr. det berømte søslag under Napoleonskrigen i 1805, da den britiske Lord Nelson vandt en knusende sejr over en spansk-fransk flåde - der oven i købet havde flere skibe.) Den britiske offentlighed var skuffet og mange flådeofficerer ligeså. Formodentlig som en konsekvens heraf, blev Jellicoe i efteråret 1916 ‘forfremmet væk’ fra aktiv kommando til skrivebordet med skiltet "First Sea Lord" på døren - hvilket betød at han nu var den professionelle leder af Royal Navy. Men han ville aldrig komme til at stå på broen af Iron Duke igen, som aktiv leder af hele flåden i kamp. Beatty erstattede til gengæld Jellicoe som chef for The Grand Fleet og forblev det til krigens slutning. 24
maritimhistorisk_selskab_aarsskrift_2016
To see the actual publication please follow the link above