Page 8

170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk

skipperprøve, således at han får tilladelse til at føre skibe under russisk flag. Derefter bliver han fører på post- og passagerbåden Yiengkow, der sejler fra Port Arthur sydpå til Chifoo på det kinesiske fastland. Manchuriet som dansk missionsmark – og bokseropstanden i 1900. Dansk Ydre Mission er aktiv med flere missionærer i Manchuriet på det tidspunkt, hvor Anders Rønberg kommer til Port Arthur. Her er der i 1898 bygget et hus med to lejligheder til gifte missionærer og et hus med to mindre lejligheder. To af lejligheder er lejet ud, den ene til Anders Rønberg. I Kina er man ikke udelt begejstret for vesterlændinge, og det får i 1900 den såkaldte bokseropstand til at bryde ud. Det kommer også til at gå ud over de europæiske missionærer. 135 evangeliske og 49 katolske missionærer bliver dræbt sammen med omkring 40.000 kristne kinesere. De danske missionærer i Manchuriet er især samlet på Liaotunghalvøen, og en del af dem flygter til Port Arthur, så der nu er yderligere 12 danskere, heraf tre småbørn i lejlighederne. De er hårdt ramt af den høje sommertemperatur på omkring 40 grader, som de ikke er vant til inde i landet. De er afskåret fra deres arbejde og alle får anfald af dysenteri. De kan godt trænge til lidt afveksling i elendigheden, og det sørger Rønberg for, at de får. Grundet bokseropstanden, der er meget blodig, er Yiengkow blevet udstyret som hospitalsskib. Det er skibets opgave at følge efter kanonbådene, der sejler op ad floderne og bekæmper oprørerne, og samle de sårede og syge russiske soldater op. Hjemme i Port Arthurs havn bliver de så behandlet på skibet. En af dagene inviterer Rønberg missionærerne og deres familier ud på båden. Missionær Johannes Vyffs hustru Gedua skriver i et brev til sin mor: ”I søndags var hele selskabet her inviterede om bord på Kaptajn Rønbergs skib ”Jinkow”, der netop var i havn, hans kæreste har i nogle dage spist inde hos os, og derfor gjorde han så en finere middag for os – det var så yndigt, og Åh! Så køligt”. Her får vi så at vide ad omveje, at Olga Hahn har taget den to måneder lange tur ud til sin forlovede. Kaptajn Rønberg er selv tavs omkring sin familie. Først da sønnen Knuds dåb i 1906 bliver indskrevet i Vor Frue Sogns kirkebog (Københavns Domkirke), får vi deres vielsesdata. 8


170478_Maritimhistorisk Selskab_Årsskrift 2016 32 sider u skæremrk
To see the actual publication please follow the link above